København Zoo

Københavns zootårn
Adresse
Zoologisk Have
Roskildevej 38
Postboks 7
2000 Frederiksberg
Hjemmeside og kontakt
www.zoo.dk
zoo@zoo.dk

Anmelderens sidste besøg: Meget ofte
Anmeldelsen sidst opdateret: 25-03-2010



Den gamle park
København Zoo er en meget flot park med masser af træer og buske. Haven åbnede i 1859 og er derved den ældste zoo i Danmark (og den 20. ældste i verden). Liggende lige ud til Frederiksberg Have og Søndermarken, danner disse flotte parker en grøn baggrund til mange anlæg. Et af dem er fuglesøen, som ligger lige ved det store zootårn. Her kan man se en masse andefugle og pelikaner og skarver. Gibbonerne svinger sig rundt i deres klatrestativ på deres egen private ø, og på fuglestien kan man også opleve en voliere med laplandsugler. Også løveanlægget ligger tæt ved indgangen.

Løveanlægget Gibbonøen

I primaternes verden
I København kan man også finde det største abehus i Danmark, hvor man her kan se flere repræsentanter fra de forskellige abegrupper. Herinde lever både lemurer, østaber, vestaber og flere silkeaber, samt den noget specielle træspidsmus. Indendørsanlæggene er rummelige og lyse, med god plads til at aberne kan udfolde sig. Udendørs har edderkopaberne og kappebavianerne store åbne anlæg med træer og klipper, mens varierne har en høj voliere fyldt med reb og grene. De hvidhovede sakier deler deres anlæg med de gyldenhovede løveaber. Man kommer rigtig tæt på silkeaberne i deres mindre anlæg i den lille vinterhave, og her kan man tilbringe meget tid.

Primaternes Verden Bavianklipperne
Variernes anlæg Vinterhaven

I månens skær
I kælderen under Primaternes Verden ligger Natzoo. Her kan man se flere små temaanlæg med nataktive dyr, blandt andet frøer, pindsvin og flagermus. Som det eneste sted i Danmark kan man også se galagoer. Disse små halvaber er næsten altid aktive, og meget underholdene at se på. Hovedattraktionen her nede er det lange anlæg udformet en kloak, hvor de brune rotter lever.

I norden, blandt klipper og grantræer
Turen gennem Norden begynder ved sælanlægget. Her kan man se sælerne under vand i det nye infocenter, eller oppefra ved resten af anlægget. I baggrunden kan man se rensdyrene. De gamle bjørnegrotter fra 1955 er baseret på kunstig klippe, og er opdelt i et stort anlæg med vandgrav og grus til isbjørne, og et mindre ekstra anlæg til brune bjørne. For enden af grotterne ligger den senere udvidelse, et større anlæg til brunbjørne med træstammer, væltede grantræer og vandløb. Hele afdelingen ligger ned af bakke, og ned af bakken fra sælanlægget ligger rensdyranlægget, til en grav adskiller dem fra moskusokserne, som København Zoo styrer EEP for. For enden af moskusokseanlægget og bjørneanlægget ligger der en voliere til hornugler samt havens ulveanlæg.

Isbjørneanlægget Bjørnegrotten
Bjørneanlægget Norden i København Zoo

En elefantastisk oplevelse
Efter norden går turen til Asien. Her i København Zoo starter den asiatiske oplevelse i elefanternes verden. Den store verdensberømte elefanthus tegnet af Norman Foster, fylder sammen med udendørsanlæggene ca. 1/10 del af zoos område. Elefanterne i huset af naturligvis asiatiske elefanter, og her lever en flok med hunner og unger, samt to hanner adskilt fra hinanden. Den første "elefantoplevelse" er hunnernes udendørsanlæg, som også er det største af anlæggene. Udendørsanlægget er rummelig, men mangler desværre lidt kreativ indretning, som kan give de besøgende en fornemmelse af skov. Underlaget er sand for at skåne elefanternes fødder, og ud mod Frederiksberg Have ligger en bred vandgrav som elefanterne bader i. Langs den ene side af udendørsanlægget ses elefanterne på den anden side af en grav, mens der nogle steder står nogle tykke pæle som afgrænsning i stedet. Disse gør dyrepassernes arbejder nemmere, men til giver til gengæld et meget ringe indkig til elefanterne. Heldigvis kan man også se anlægget lidt fra oven, og alt i alt er der et godt udsyn til elefantflokken. Det gamle elefanthus ligger på toppen af bakken ved det nye.

Elefantflokkens udendørsanlæg Elefantflokkens udendørsanlæg set fra huset

Selve huset er uden tvivl det bedste ved det nye elefantanlæg. Huset er delvis gravet ned i terrænet, og falder derfor meget naturligt ind i den gamle park. Det består af to store glaskupler til elefanterne, og et publikumsareal mellem dem. Fra huset kan man se ud over udendørsanlægget fra en terrasse, samt se elefanterne i deres indendørs stalde. Den største af kuplerne overdækker hunnernes enorme indendørs staldanlæg. Her kan publikum komme helt ned på elefanternes niveau, og kigget ind til elefantflokken forstyrres kun af nogle få wirers, spændt op mellem nogle pæle. Også indendørs har elefanterne sand som underlag, og stalden er altid lys og venlig, takket være den enorme glaskuppel. Kigget ind til hannernes stalde foregår igennem nogle ruder, men disse er meget små, og der er ofte kø om at komme til. Dette er gjort for at give hanner fred når de er i must.

Elefantflokkens indendørsanlæg Elefantflokkens indendørsanlæg

Hele publikumsarealet er en stor elefantudstilling. Den første del af udstillingen er en række glasmontre som sætter fokus på den asiatiske elefant og dens forhold til mennesker. Den anden del er en stor interaktiv udstilling om elefanter, deres adfærd og anatomi, udviklingshistorie etc. På den sidste del af turen gennem elefanternes verden, kommer man ud forbi hunnernes udendørsanlæg endnu en gang, og så ned forbi hannernes. Disse to anlæg minder om hunnernes, men er mindre. Når så turen gennem elefanthuset er slut, er det tid til at kigge på asiens resterende dyreliv.

Elefantflokkens udendørsanlæg Hannernes udendørsanlæg

Asiens rovdyr
Dette er en af de ældste temaafdelinger i haven. Her lever fire af asiens rovdyr. Oddernes anlæg er rigtig stort, og flot indrettet med masser af planter og kunstige klipper. Man kan se dem oppefra eller under vandet, og her er altid masser af aktivitet. Amur leoparderne har to af de ældre volierer i haven, men til gengæld er der masser af klatremuligheder som leoparder gerne vil have det. Amur tigerne har et åbent anlæg, afgrænset af en vandgrav. Dette anlæg er ikke enormt, men hører heller ikke til de mindste. Om sommeren er det flottest, da der her er masser af vegetation som tigerne kan boltre sig i. Ved tigeranlægget ligger en oplevelsessti, oprette i forbindelse med Tiger EAZA kampagnen. Det sidste af de fire rovdyr er den røde panda, som har fået et nyt anlæg i forbindelse med det nye elefanthus i 2008. Arkitekturen minder stilmæssigt om elefanthuset, men samtidig er de pandaanlægget et af de mest vellykkede i København Zoo.
Som en del af Asien ligger også det gamle fasaneri, selvom balistærene og de junglehønsene er de eneste asiatisk dyr her. Zoos store ynglegruppe af congopåfugle lever dels her, og dels i den afrikanske afdeling.

Amur leopardernes anlæg Amur tigernes anlæg
Odderanlægget Pandaanlægget

Tapirer og havdyr
Danmarks eneste skaberaktapirer har et hyggeligt og tæt bevokset anlæg på grænsen af asien afdelingen. Her er masser af højt græs, buske og træer, netop som disse sky, skovlevende dyr gerne vil have det. Inde i tapirhuset ligger to tapirstalde og deres indendørs bassin. Skaberaktapirerne deler deres hus med søløverne, som ligger mellem de to arters udendørsanlæg. Ved siden af det nye og det gamle elefanthus ligger søløvernes klipper og det udendørs bassin. Man kan se søløverne helt tæt på, når de ligger og soler sig. Søløvernes træning er, ligesom i mange andre zoos, store publikumsmagneter. Det er ikke fordi søløverne behøver et indendørs bassin, men så er det muligt for zoo at skille fødende hunner fra flokken. Neden for søløveanlægget ligger anlægget til humboltpingviner. Udformet som et lille stykke klippestrand, her kan gæsterne se lige ned til pingvinerne. Der er selvfølgelig også muligt at se begge arter under vand.

Tapirenes udendørsanlæg Tapirstalden
Søløveanlægget Pingvinernes anlæg

Temaet Regnskoven
Tropezoo er Danmarks første tropehus hvor gæsterne går rundt mellem mange forskellige dyrearter. Det er et stort glashus som består af to åbne haller, nogle mindre displayanlæg og en masse mindre terrarier. Den første hal man kommer ind i er den egentlige regnskovshal. Herinde vokser en masse tropiske planter, og langs det lille vandløb og ved søen kan man se en masse af de fritlevende dyr. I regnskovshallen lever der dovendyr, grønne leguan og masser af fugle, såsom kronduer, biædere og shamadrosler. Desuden ligger også nogle større terrarier til tigerpytoner og dumerilvaraner.

Tropehallen Træmyreslugernes anlæg

Displayanlæggene er opdelt i temaerne, kratskoven, flodbreden, skovbunden, trækronerne og underskoven. Her kan man se forskellige reptiler, fugle og pattedyr, heriblandt træmyresluger, gylden løveabe, dværghjort, hvidnakket fasandue og vandagame med flere. I den anden store hal finder man en masse fritlevende sommerfugle, samt de små rødbenede honningsugere. Desuden kan man se de store nilkrokodiller i deres separate anlæg.

Sommerfuglehallen Nilkrokodillernes anlæg

Tropezoo er placeret op ad den gamle Abejungle hvor chimpanserne bor. Oprindeligt boede her både gorillaer og chimpanser, men i 1998 flyttede gorillaerne ud og overlod de tre indendørsanlæg til chimpanserne. De ene anlæg er meget kedeligt, og består stort set af ingenting. Grunden er at der ikke er noget net over, og derfor ville chimpanserne kunne stikke af hvis de kunne op og kravle. Det andet anlæg er dog blevet renoveret i 2009 og har netop fået et net spændt over. Derved er anlægget blevet meget mere interessant, med træflis i bunden og masser af nye klatreredskaber. Det sidste anlæg bruges som aktivitetsrum. Chimpanserne mangler dog stadig et udendørsanlæg. Med renovationen i 2009 fulgte også en ny indendørs voliere til trumpeter næsehornsfugle.

Chimpansernes nye indendørsanlæg Volieren til næsehornsfugle

Langs Sydamerika
De gamle oksegårde i København Zoo er omdannet til et aflangt pampasanlæg, hvori der lever guanacoer, nanduer, maraer og kapivarer. I København Zoo har man også tradition for gode avlsresultater med stor myresluger. Oprindeligt gik de i et særskilt anlæg hvor de nåede at få flere unger. Så blev de flyttet over på den dengang nye pampas, og så holdt ynglen op. I 2001 besluttede man sig for at genetablere det gamle anlæg, og det har givet bonus ikke mindre en tre gange. At se en lille myresluger ride på sin mors ryg er altid et dejligt syn. Ved siden af myreslugeranlægget og pampassen ligger også den nye voliere til ibisser, skestorke og stylteløbere, Gæsterne kommer ind i volieren, hvor man her kan opleve alle tre forskellige sydamerikanske fugle med forskellig næbform, som alle finder føde det samme sted.

Pampassen Pampassen
Myreslugernes anlæg Ibis-volieren

Det store Afrika
Den største afdeling i København Zoo er Afrika. Den fylder størstedelen af Søndermarksafdelingen, og består hovedsageligt af det store savanneanlæg. De tre savanner blev i 2007 slået sammen til en "storsavanne", med ikke mindre end ti forskellige arter. Impalaerne, blisbukkene, gnuerne, zebraerne strudsene, krontranerne og perlehønsene går alle frit omkring på savannen, mens en række træstammer begrænser de hvide næsehorn, netgirafferne og flodhestene. Savannen er opdelt i nogle zoner, takket være disse pæle. Det gamle næsehornsanlæg med de lave og tætte træer, de gamle girafanlæg og et nyt stykke savanne udgør storsavannen.

Storsavannen Næsehornsanlægget

Det nye flodhestehus er et af det flotteste anlæg i Danmark, og et af de bedste steder at se flodheste. Det er en stor glasbygning som vender ud mod savannen, så huset er altid lyst. Inde i huset er anlægget udformet som en afrikansk flodbred, med en lille ø midt i vandet. På bredden vokser en masse tropeplanter som de større og mindre tropefugle der også bor i huset har glæde af. Man kan naturligvis se flodhestene båd over og under vand, og at se disse enorme dyr under vand, 20 cm fra sig er noget alle bør prøve. Det store bassin i huset er direkte forbundet med det udendørsbassin, og er vejret godt kan flodhestene selv vælge hvor de vil opholde sig.

Flodhestehuset Flodhestehuset

Langs savannen ligger også separate anlæg til zebramanguster og sabelantiloper. Mellem savannen og okapianlægget ligger en oplevelsessti hvor gæsterne kan lære om giraffer og okapier. Bag ved girafhuset ligger de afrikanske volierer. Her lever dyr fra flere biotoper, blandt andet hornravnene fra savannen, congopåfuglene fra regnskoven og karakalerne fra ørkenen. Både voliererne og girafhuset er bygget i træ, og falder naturligt ind i landskabet. Inde i girafhuset kan også opleves en voliere med forskellige småfugle fra savannen.

Okapiernes anlæg Girafhuset

Isolerede øer
Afdelingen begynder ved det cirkelrunde hus til kæmpeskildpadder, hvor der er informationstavler der fortæller noget om de repræsenterede øer. Den første ø er Galapagos, og et stort udeanlæg med både mudderbad og klippehule udgør skildpaddernes sommerresidens. Den næste ø er Madagaskar med en voliere til kattalemurer, og så kommer New Zealand med en voliere til keaer. Australien er repræsenteret med et stort frianlæg til bennetts kænguruer og emuer, og Tasmanien med et tilstødende anlæg til tasmanske djævle. Dette nye anlæg er bygget til at ligne et lille stykke tasmansk natur, med klipper, bregner og masser af små planter. Disse træbregner får dog ikke altid lov til at så længe, da djævlene har en vane med at flå alle bladene af.

Kattalemurernes anlæg Kæmpeskildpaddernes anlæg
Pungdjævleanlægget Tasmanske pungdjævle

Børnenes zoo
Den sidste afdeling er Børnezoo. Her kan man opleve forskellige husdyr, med mange børnerettede aktiviteter. Især klappegederne her et stort hit, men også ponybanen tiltrækker stort publikum. I denne afdeling af zoo kan man kun se kulturracer fra det danske og udenlandske landbrug.

En af København Zoos asiatiske elefanter
Highlights
• Elefanthuset
• Flodhestehuset
• Tropezoo
• Primaternes Verden
• Tasmanske pungdjævle

Tips og gode råd
  • København Zoo har en udmærket restaurant, om end maden er lidt dyr. I de mindre spisesteder skal man også have den store pengepung frem, men man kan dog få en ok shawarma til 30 kr.
  • Da her er mange indendørs anlæg og udstillinger, kan København Zoo sagtens ses i dårligt vejr også.

Vurdering
København Zoo er helt klart en af giganterne i den danske zoo-verden. Her kan man se flere dyrearter som ikke kan ses andre steder i Danmark (okapierne, skaberaktapirerne, etc.) og endog en enkelt som ellers ikke kan ses uden for Australien (de tasmanske pungdjævle). I København Zoo er de nye anlæg meget fokuserede på arkitektur, og om man synes om dette er en smagssag. Enhver zoo-interesseret bør dog lægge vejen for Kbh Zoo på et eller andet tidspunkt, da dette er en ægte gammel byzoo med masser af historie og spændene arter.

3,5 stjerner